Pussy Galore

Pussy Galore’s Flying Circus er en ikonisk københavner café med beliggenhed på Sankt Hans Torv i den livlige Nørrebro.

Indretningen er casual og klassisk på samme tid og atmosfæren er både afslappet og livlig.

Caféen er mødested for hipsters, studerende, forretningsfolk, barselsmødre, designere og sågar beboere fra det lokale plejehjem. Pussy Galore fungerer næsten som andet hjem for mange lokale beboere - men vi har altid døren åben for alle!

Når solen skinner på København tilbyder Pussy Galore byens ultimativt bedste udendørsservering. Vi har ganske enkelt det mest fantastiske spot til at nyde kolde øl, lækre cocktails, kvalitetskaffe, eller en appetitlig anretning - alt imens man betragter torvets farverige leben.

Indenfor er caféen et ideelt sted at mødes med venner, en date, uformelle arbejdsmøder, pre-clubbing, eller bare en god aften ude.

Cocktails

Pussy Galore var en af de første barer i København, der serverede den nu meget populære Mojito. Det alene betød at Pussy Galore hurtigt blev en hit blandt drinks-entusiaster. Siden da er vi fortsat med at udvikle et innovativt og overraskende udvalg af cocktails. I baren tilberedes det meste fra bunden med friske og naturlige råvarer.

Vin

Pussy Galore’s vinliste er håndplukket til at rumme alles smag og pengepung. Vi tilbyder et velselekteret udvalg af vin - tilsmagt ud fra sæson og menukort.

Øl

På Pussy Galore er der altid garanti for at få slukket tørsten med manér. Vi har et stort udvalg af øl - både danske og udenlandske.

Kaffe

Vores kaffe er fra Risteriet ( risteriet.dk ) og de leverer den ultimativt bedste kaffe i byen. Bønnerne er rå og friske og oftest ristet samme dag de leveres. Friske og spændende kaffebønner kombineret med professionelle baristaer – hvad mere er der at sige?

Andre forfriskninger

Udover almindelige sodavand, tilbyder Pussy Galore et forfriskende udvalg af smoothies, hjemmelavede limonader, friskpresset juice og is kaffe. Altid friske ingredienser for øje.


Vores Køkken

Pussy Galore byder på et nordisk køkken med europæisk inspiration. Vi fristes af sæsonens råvarer og fokuserer primært på danske produkter.

Dagen starter med en god gedigen danskinspireret morgenmad. Frokostmenuen tilbyder moderne fortolkninger af klassisk cafémad, og aftenmenuen består af en bred vifte af nutidige sæsonbetonede retter.

Alle retterne er forberedt fra bunden med specielt udvalgte ingredienser. Og alt brød og kage er hjemmebag.

Bemærk vores attraktive køkken-åbningstider – hver dag fra kl. 08 til 22.